Søndersø sønderskudt
næsten..
Med sæsonens første sejre i bagagen, blev det nu vores U13 holds tur til at drage udenbys.
Det er torsdag aften, destinationen er Søndersø og ambitionen er klar: Vi smadrer dem. Det er selvfølgelig skrevet med et glimt i øjet, og blot for at understrege, at stemningen var i top under den lange tur nord på.
Den ambition blev ikke helt indfriet, da et… lad os sige tvivlsomt straffe, blev dømt få minutter før tid. En redning og en ripost senere, så har Søndersø udlignet til 2-2, som så også blev kampens endelige resultat.
Lidt frustrationer og sure miner til side, så var der alligevel masser af positivet på hjemturen: Vi havde spillet noget af vores bedste fodbold, og vi gjorde det som et hold.
Og ej at forglemme, så er vi stadig ubesejret. En fin aften i det nordfynske.
Første del af første halvleg er kamp uden de helt store chancer. Søndersø står kompakt, og vi har det meste af boldbesiddelse. Fremskridt fra træningsbanen ses tydeligt, da vi fint får spillet os spillet udenom Søndersøs første pres. Men vi har svært at ved at få bolden op på den sidste tredjedel. Når vi prøver, er Søndersø gode til at bryde vores spil, og er hurtige til at sende 3-4 mand frem i en kontra. Dog uden at blive rigtig farlige.
Vi æder os stille og roligt ind i kampen, og finder pladsen på kanterne. I form af hjørnespark og langskud, begynder chancerne at falde. Vi formår at finde netmaskerne to gange: Vores angriber holder godt i bolden, og finder en af vores midtbanespillere på kanten af feltet. En vel eksekveret skudfinte og et afrettet skud senere, og vi fører 1-0.
2-0 på en vaskeægte sukkerbold fra midtbanen, der svæver over hovederne på Søndersøs forsvarer lige til vores angriber, som lopper den over den fremstormende keeper med en delikat kattepote.
Vi starter anden halvleg og tænker, en kold spand vand er lige hvad vi mangler: Vi lader bolden hoppe i feltet, og deres angriber får sparket, ifølge dommeren, bolden op på armen af vores forsvarsspiller. De scorer til 2-1. Kampen følger takterne fra første halvleg. Søndersø satser på kontraerne, som udmunder sig i flere farlige situationer.
Vi har igen det meste af bolden, og får spillet os til mange store chancer. Men igen er temaet, at vi ikke er skarpe nok og formår dermed ikke at lukke kampen. Der er vist nogle der har sagt, at 2-0 er den farligste føring. En kedelig kliche, og som skrevet, så fik Søndersø reduceret på straffespark. Vores målmand får ellers flot reddet bolden ved roden af højre stolpe, men de var hurtigst på riposten. Det ville være synd at sige, at vi var enige med beslutningen, men sådan er det nu engang. Skidt pyt.
Det er rart af vinde, men det vigtigste for os er nu alligevel at spillene giver hvad de har, og får spillet noget god fodbold. Det gjorde de, og det er vi stolte af. Stadig ubesejret, og med efterårssæsonen i mente, er vi også meget stolte af det.